Statusmeddelelse
Har været australier i godt en måned nu. Mit ophold er hermed forsøgt opgjort i tal eller det der ligner.
Antal frustrationer over mit universitet:
Mange, mange, mange! Grrr! Heldigvis er damen, der har sørget for at alting blev noget rod inden jeg kom herned, blevet fyret. Nu er det til gengæld nogle nye mennesker, der laver rod i det.. Indtil videre går jeg bare til de fag, jeg gerne vil have. På et eller andet tidspunkt vil det forhåbentlig lykkes mig rent faktisk at blive noteret som studerende i dem…
Antal yderligere frustrationer:
Stort set ingen. Her er dejligt, jeg er glad, har det godt, fryser stadig i det kolde, ikke-isolerede hus, men det bliver jo varmere en gang.
Antal kroner på min konto:
… Det er heldigvis snart den første..
Antal solskinsdage i Melbourne:
De kan vist tælles på én hånd. Vejrudsigten har budt på forskellige variationer af gråt i gråt. Nogle gange med et par dråber, flest dage uden heldigvis, og nogle dage med vandfald uden lige.
Antal dage uden for byen:

Hele to. Inkl. solskin det mest af tiden. Min australske flatmate David og jeg tog på roadtrip denne weekend. Vi tog ud og kiggede nærmere på the Great Ocean Road. Og den er virkelig great. Og flot. Og smuk og alle mulige andre rosende superlativer. Se selv! Godt nok lidt blæst, men ellers absolut fantastisk.
Antal hvaler (Udover mig selv, der vokser heftigt i størrelsen af ekstremt indtagelsesniveau - men I skulle se de kager!!):
Ingen! Selv om David og jeg besøgte et whale-nursery hele to gange, var der ikke bonus. Hvalerne gad kun lege meget langt fra kysten. Suk!
Og i forlængelse af hvalerne.
Antal kager:
Uendeligt. Flere om ugen. De har ganske enkelt fantastiske kager hernede. Men nu stopper det snart. Stop blev der sagt! Forventning om antal kager næste måned: ønsketænkning: Maks en om ugen. Gerne mindre. Realistisk: Nok ikke...
Antal aggressive kænguruer:

To. De knurrede og var meget store. Og faretruende. Troede aldrig at jeg skulle være bange for at dele vandrerute med et par kænguruer. Men jeg var ret skræmt. Heldigvis syntes de åbenbart heller ikke om David og mig, så de hoppede stille og roligt væk.
Her er de mens de stadig var langt væk og så nogenlunde hyggelige ud..
Antal nye venner:
Hmm endnu svært at sige, men det ser lovende ud:) Har mødt mange rare: Inkl. småskør tysk aerospace-ingeniør, speedtalkeren Huong fra Canada, Den franske frisøe Guillame, norske Solveig plus de fem århusianere. Har indtil videre været mest sammen med Huong og mine søde flatmates, Sally, David og Elisa, men møder stadig en masse nye folk.
Jeg holder nu allermest af min varmeblæser, der søger for at holde mig og mine istapper af et sæt fødder varme i vinterkulden...
Antal udtalelses-variationer af mit navn:
Uendeligt. Bliver mødt af store øjne med forvirret/forundret udtryk, når jeg skal præsentere mig selv. Nægter at kalde mig Ricky. Grimme associationer til go-ricky-go-ricky og hoftevridende porturicansk latinolover. Forsøger dog at give mit navn en smule mere international klang end Ketils version, Rægge…
Antal emails fra folk derhjemme:
Stort. Tusind tak! Selv om alt er godt, sjovt og nyt hernede, er det nu rart at høre, hvordan det står til i lille Danmark.
Antal ord tilbage i statusrapport:
Meget få. Men hav det godt alle sammen, pas på jer selv, stort knus/Rikke

2 Comments:
Lyder super, Wreck. (Kan den udtalelse bruges? :-) )
Jeg kan meget godt sætte mig ind i dit forhold til vejret! Især, når man læser om forholdene hjemme i DK.
Noget lort med det universitet, godt at koen blev fyret. Her går det til gengæld ret smertefrit!
Har du skype? Mit brugernavn er sorenhebsgaard
Vi snakkes ved,
Søren
31/7/06 7:37 AM
Jo, jeg har Skype. Søg på min email rikkemariedahl@hotmail.com og så skulle det gerne virke. Hvis du bare søger på mit brugernavn rikkedahl plejer jeg ikke at dukke op. Underligt. Kunne heller ikke finde dig derinde...
31/7/06 7:52 AM
Send en kommentar
<< Home