mandag, juli 17, 2006

Første skoledag

De andre børn drillede heldigvis ikke, da jeg i dag havde min første skoledag som udlænding på universitetet i Melbourne.
Egentlig kan vel knapt nok kalde det første skoledag. Jeg skulle bare hente nogle papirer i dag og vises rundt. Rigtig første skoledag er på mandag. Indtil da skal jeg bare lave "velkommen til skolen"-ting.

Men selv om det ikke er den ægte første skoledag, møder jeg helt småspændt op på kontoret og får hentet mine papirer på udlændingekontoret. Og hvad hører jeg så, da jeg træder ud af kontoret:
Stemmer der taler ærkeårhusiansk. Om AGF's nedtur!
Kan man da aldrig få lov til at være i fred for AGF-fans. Bare et semester! Please! Det hold er jo for pinligt til at have fans helt i Australien...
(undskyld Ketil)

Nå men det viser sig, at fem ud af de omtrent 40, der er i min rundvisningsgruppe er fra Handelshøjskolen i Århus. Men da de allesammen skal lave noget så spændende som finansiering o.lign (som sjovt nok ikke er at finde på min fagliste), kommer jeg nok ikke til at høre så meget om AGF fremover. Pyyyha...

Hav det godt, og værs'go: Her er en sovende koala.



2 Comments:

Anonymous Anonym said...

hehe.. typisk.. man kan da ikke være i fred for de agf tosser. ^^

17/7/06 10:28 AM

 
Blogger Søren Hebsgaard said...

Der er også overmange businesshoveder hernede i NZ, men her er de bare tyskere allesammen! "Prima", "toll", "Ich bin der Lars": I kæmpe flokke bevæger de sig rundt. Brr...

18/7/06 12:56 AM

 

Send en kommentar

<< Home