lørdag, oktober 14, 2006
fredag, oktober 13, 2006
Verden er stor..
torsdag, oktober 12, 2006
Det blev en 9'er!
Kære alle!
Jeg lovede lige at give en melding til alle jer, der er ude og udforske den store verden - hvad enten det er Jamaica, Australien, USA eller på den lille Dato-redaktion i Århus.
Hurra hurra hurra - jeg fik et 9-tal til min reeksamen i dag og er så glad, så glad, så glad! Det er fuldstændig fantastisk at have lavet et dumt 6-tal om til et super 9-tal og oven i købet have klaret den på helt egen hånd. Hurra.
Tusind tak for al jeres støtte, hjælp og opbakkende ord den sidste tid!
Vi ses.
Knus Stine
tirsdag, oktober 10, 2006
Fint besoeg
Naah, jeg har da aldrig... Det er jo naermest alt for galt:
http://www.bt.dk/royalt/artikel:aid=473792:fid=100300348/
De siger godt nok, at de kigger forbi for at besoege damens hjemland, familie, galathea og andet geil, men jeg ved naturligvis bedre.
Sikke hyggeligt vi faar det, Frede, Mary, Mini-John og Mig.
Mere konkurrence
Jamen jamen... det er jo naesten ligesom at faa forlaenget spilletid under en landskamp. Paa den ene side er det fedt at faa mere bold for sine licenspenge - paa den anden side vil man bare gerne ha lortet afgjort inden Rommedal laver selvmaal.
Jeg er naturligvis stolt over at blive udraabt som vinder, men det er samtidig vigtigt for en person af min hoeje moralske standard at vinde paa en... ehm... moralsk maade. Derfor viger jeg da ikke tilbage for lidt mere konkurrence. Jeg vil straks skyde den 7. forlaengede spilletid i gang med navnet paa en af mine medstuderende her i New Paltz.
Jeg har laenge vidst, at hendes fornavn var Holly, men da jeg forleden fandt ud af at hendes efternavn er Wood var det naesten ikke til at baere. Hvor onde kan amerikanske foraeldre vaere?
mandag, oktober 09, 2006
Navnekonkurrence, Nyhedsbrev #5
PRESSEMEDDELELSE:
LØGN, SVIG og UHØVISK TALE
Den Store BertelJensenske Navnekonkurrence er i den seneste tid blevet udsat for en usædvanligt uetisk behandling fra visse, mere kulørte dele af den danske pressestand.
Der har blandt andet floreret historier om, at konkurrencen skulle være afsluttet og præmien uddelt under ganske fordækte omstændigheder.
Det er vigtigt for bestyrelsen at mane disse ondsindede rygter i jorden.
"Jeg har ikke kendskab til den sladderbladsjournalist, der har sat rygterne om konkurrencens afslutning i værk, men jeg er sikker på, at vedkommende vil blive mødt med passende repressalier i en ikke alt for fjern fremtid. KAN DU HUSKE POLITKOVSKAJA, MØGHUND?!?," hyler bestyrelsesformand Bertel Jensen.
Den Store BertelJensenske Navnekonkurrence er stadig åben for gode navnebud - det gælder dem, der er sjove, og dem, der brækker fingre for en daler i USA.
Snart vil en ny dato for den virkelige aflslutning på konkurrencen blive offentliggjort.
På bestyrelsens vegne,
B. Goebbels
Pressechef
tirsdag, oktober 03, 2006
Canada t/r
Det er ikke ligefrem spænding og aktivitet, der præger den by, mit universitet nu en gang ligger placeret i. Så med fem fridage i træk henover weekenden var det med at komme ud og se noget, for ikke at gå helt til grunde.

Sammen med fem andre internationale studerende lejede jeg en bil i fredags, og så fik den ellers spade op til Toronto, godt 9 timers kørsel herfra.

Det siger sig selv, at højdepunktet for en fyr, der elsker ekstrem ingeniørkunst, var CN Tower - verdens højeste bygning. I øvrigt bygget i samme spændende materialer som DJH, og kun marginalt mere iøjenfaldende.

Som en 1-årig, der tager sine første skridt, stavrede jeg ud på tårnets glasgulv, og kunne skue de 346 meter lodret ned. Lige til at få fodsved af.
Tilbage i New Paltz går tiden med at forberede mig på næste uges to eksamener. De er temmelig opsat på karakterer og eksamener her. Har allerede haft tre klassiske geografi-tests a la 4. klasse, samt et par andre afleveringer, som begge højstede den fantastiske karakter B+.
Men i næste uge går det altså for alvor løs. Jeg skal kunne mit geopolitiske stof på rygradden, for jeg må hverken ha noter eller bøger med til eksamen. Med med de tonsvis af udenadslære, jeg har haft på DJH, er jeg da solidt klædt på. Hvem husker ikke VISA-kravene?
mandag, oktober 02, 2006
Ikke et ord om navnekonkurrencen
... eller bare et, så. Der er stadig en kasse øl på køl. Det er bare ikke så let at finde en tid at aflevere den til vinderen.
Det er altså bare fordi, at det er pisse svært altsammen. Jeg har faktisk også følelser.
Og nu til noget HELT andet. Jeg vil nemlig forsøge mig med at smide billeder på bloggen. Det er meget nyt og spændende for mig, så bær over med resultatet.
Jeg har fremkaldt billeder fra bonderøvsgilde på Sydfyn med gamle venner forrige sommer. (Ja, det skulle lige gå 1½ år før jeg kunne magte mig ned til fotomand).
Billedet er resultatet af en nøje afmålt kombination af guldøl og petroleum, tilsat meget lidt begavelse.
Det er det rene Cirkus Henning.
Ferie!!
Godt nok så jeg ingen hvaler på min forårsferie på den australske østkyst,
men jeg har set en haj, en kæmpeskildpadde og to giftslanger.Første del af ferien blev brugt under vandet i Great Barrier Reef, anden del over vandet på stranden på Whitsunday Islands. Dejligt!
Håber I allesammen har det godt derhjemme og hvor I ellers befinder jer.


