Canada t/r
Det er ikke ligefrem spænding og aktivitet, der præger den by, mit universitet nu en gang ligger placeret i. Så med fem fridage i træk henover weekenden var det med at komme ud og se noget, for ikke at gå helt til grunde.

Sammen med fem andre internationale studerende lejede jeg en bil i fredags, og så fik den ellers spade op til Toronto, godt 9 timers kørsel herfra.

Det siger sig selv, at højdepunktet for en fyr, der elsker ekstrem ingeniørkunst, var CN Tower - verdens højeste bygning. I øvrigt bygget i samme spændende materialer som DJH, og kun marginalt mere iøjenfaldende.

Som en 1-årig, der tager sine første skridt, stavrede jeg ud på tårnets glasgulv, og kunne skue de 346 meter lodret ned. Lige til at få fodsved af.
Tilbage i New Paltz går tiden med at forberede mig på næste uges to eksamener. De er temmelig opsat på karakterer og eksamener her. Har allerede haft tre klassiske geografi-tests a la 4. klasse, samt et par andre afleveringer, som begge højstede den fantastiske karakter B+.
Men i næste uge går det altså for alvor løs. Jeg skal kunne mit geopolitiske stof på rygradden, for jeg må hverken ha noter eller bøger med til eksamen. Med med de tonsvis af udenadslære, jeg har haft på DJH, er jeg da solidt klædt på. Hvem husker ikke VISA-kravene?

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home