Der var en gang en hånd


Det er vist ingen hemmelighed, at HC Andersen havde det svært med damerne, men det var egentlig ikke noget, jeg tænkte over, da jeg i lørdags var på vej gennem Central Park. Et sted i den østlige del af parken fik jeg øje på en statue af den kendte danske digter (sandsynligvis plantet af Have PR i anledning af Andersen Året), og da jeg som midlertidig udlandsdansker klynger mig til al danskhed, hoppede jeg selvfølgelig straks op ved siden af Andersen og poserede til et par billeder. Det var først senere på dagen, da jeg kiggede mine billeder igennem, at jeg opdagede Andersens diskrete, men alligevel stædige, forsøg på at, ja rent ud sagt, tage mig i skridtet med sine lange metalfingre. Jeg har selvfølgelig sendt beviserne til Have PR, fordi jeg mener, de giver et mere nuanceret billede af Andersen, men der er intet sket. Så nu ser de dagens lys her på bloggen.

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home