mandag, september 11, 2006

Er det bare mig?

Kære, gode mennesker.
Der er noget, der tynger mit sind og bryder mine tanker.

Selv om det var med stor fornøjelse, at jeg læste Hebsgaards beretning fra den royale begravelse i New Zealand, kan man ikke lade være med at tænke sit, når man kigger på tidens nyhedsstrøm og sammenholder den med det Hebsgaards'ske rejsemønster.

Først tog han til NZ.
Aldrig så snart var han ude af gaten før *bum*, Maoridronningen døde ... og Hebs skrev historien.

Så smutter Hebs på kærlighedsferie på Tonga - for penge, tjent på at skrive om dronningens død - og *vupti*: kongen af Tonga - i øvrigt en mand på 7000 kilo - dør.
Lur mig, om ikke Hebs også skriver lidt om det.

Er det bare mig, der lurer en sammenhæng?

Så for vores allesammens, og lidt for Sørens, skyld: Lad os lige holde øje med, hvilke store spændende sager, vor lille ven i fjerne egne fremover "tilfældigvis" er i nærheden af, når han står og mangler freelancekroner.

Eller måske skulle jeg bare ringe til Berlingske udlandsredaktør og tilbyde historien om journalisten, der skabte sin egen karriere som en slags syg og forskruet Bodil Cath/Jeffrey Dahmer-combo.
Den skulle sgu nok kunne give et par hundrede ...

Skriv, bønder.
Skriv navne!

kyzz,
Goebbels